Jeg tror, det var i starten af april 2016, hvor jeg startede med at lave en del videoer, som jeg viste på hjemmesiden a33.dk. Og det var sådan lidt af en test, og jeg var godt klar over, at når man fremtog dig på den måde, som jeg har gjort i Jantelovs land, så skulle jeg ikke regne med så meget. Det gjorde jeg heller ikke. Men jeg var dog nysgerrig på, og jeg testede, om der var nogen, der ville kigge lidt rundt på hjemmesiden a33.dk, end bare at få serveret de der videoer i forskellige Facebook-grupper.
Og det kunne jeg se i statistikken. Det var der stort set ikke. Så min konklusion var, at de fleste danskere i hvert fald, de skal have det hele serveret.
Det er ikke meget undersøgelses-nysgerrighed, der findes i de danskere, som i hvert fald så mine videoer. Jeg havde lavet diverse sider om, hvor jeg næsten direkte fortalte, hvem jeg var, nemlig Christus. Der var kun én ud af flere hundrede, som meget tidligt spurgte mig i et kommentarfelt på en YouTube-video.
Han spurgte ligeud, er du Christus? Og så på det tidspunkt havde jeg ikke så meget lyst til at svare ja eller nej, så jeg svarede, at det er lidt for tidligt at sige det. Så talte jeg med en god veninde for nogle dage siden, og hun sagde indirekt til mig, at på et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt til at sige det. Så det gjorde jeg så i går ved at oprette tre Facebook-grupper.
Den ene til dansk, som hedder Christus. En til tyskerne, som hedder Christus, stadig på en lidt anden måde. Og en til de engelsktalende, som hedder Christ.
Så dermed har jeg offentliggjort, hvem jeg er, eller hvem jeg også er, for uden at jeg er Michael, så er jeg altså også Christus. I den forbindelse kan jeg da godt se, at enten er der en kæmpe berøringsangst hos visse Facebook-brugere, eller et eller andet andet, som jeg ikke ved. Mit get er, at der er en stor berøringsangst hos mange Facebook-brugere, og specielt ikke kun dem, der har set mine videoer de sidste 30 dage.
Det har jeg simpelthen bemærket i flere år på Facebook. Og jeg tror, at der er mange, der er forsvundet, eller holder sig bare i baggrunden. Jeg ser rigtig mange profiler, der stort set ikke har skrevet noget, men de har bare en profil.
Og de er vel ligesom tv-seere, de er passive. De sidder ikke på fjernsynet, men de gloer på Facebook. Jeg kan godt forstå, når man er opdraget med jantelån og i Danmark og så videre, at når der kommer en eller anden ældre mand og siger, at han er Christus, så vil de fleste sikkert tænke, sikkert en idiot, og hvad er der galt med ham, og skal han ikke til psykiater, og hvad ved jeg.
Og alle de der kommentarer, dem har jeg jo forberedt mig på i lang tid. De kommer selvfølgelig, hvis folk ellers tør være ærlige. Til sindhed er der mange, der ikke tør sige noget.
Kom ud af busken og skriv, hvad du synes og hvad du tænker. Det vil jeg synes er meget interessant. Lad mig fortælle lidt om forhistorien.
Da jeg skrev min magisterafhandling i sociologi, som jeg har fortalt nogle gange, så rodede jeg mig ud i et erkendelsestemoretisk problem, nemlig hvem er jeg egentlig. Og det kan du læse om i min afhandling, som er offentligt tilgængelig på tre sprog. Dansk, tysk og engelsk.
På dansk hedder den frikørelsens paradoks, og den har været offentligt tilgængelig siden 2011. Og nu gør jeg det her meget kort. Det er lidt svært at beskrive, hvad der egentlig skete, fordi vi i de forskellige sprog mangler termer, ord og begreber for den overgang, der er mellem den tredimensionelle virkelighed og den åndelige virkelighed.
Så mange siger, at de har fået kanaliseret noget. Lad os tage SAS, der kanaliserede sig gennem Jane Roberts i 70'erne og 90'erne. Og der er jo mange andre, som har fået noget ned, skal vi sige det på den måde.
Et rigtig godt eksempel er dejlige bøger af Neil Donald Walsh, Conversations with God, som jeg på min hjemmeside giver gratis. Jeg har snuppet dem forskellige steder fra nettet, og du kan hente pdf-filerne på net 2 og 3 helt gratis. Du finder linket nede i min footer på A33, der står Good Books.
Der finder du dem. De er særdeles gode, og det ville Neil Donald Walsh skidevis kalde, at de var blevet kanaliseret. På en måde, da jeg som 28-årig arbejdede med min afhandling til sociologi, vil jeg egentlig betegne det, at jeg kontaktede min egen bevidsthed.
Alt den viden, der var i min bevidsthed åbnede op for det. Blandet med måske, at jeg fik noget givet fra den åndelige verden. Det er sådan en flydende overgang.
Det er sådan noget liquid et eller andet. Lad os bare sige, at det var en mellemting mellem, at jeg selv fandt ud af det, og at jeg blev det givet. Men efter det blev jeg ført bevidsthedsmæssigt igennem mine ettermæskebedøvelser, som jeg fik som barn, hvor man jo reelt dør.
Så blev jeg ført gennem døden og over på den anden side af døden. Og derefter blev jeg ført ind i det, som de fleste sikkert kalder paradis, nirvana. Vi mangler fuld, fuld, fuldstændig ord af gode grunde i vores normale sprog.
Fordi oplevelsen er ikke af denne verden, men den er guddommelig. Og jeg plejer at sige til nogen, hvis de spørger. Forestil dig de aller, allerbedste orgasmer, du nogensinde har haft i hele dit liv.
Og læg dem allesammen sammen. Og så gang det med tusind, og så har du en fornemmelse af et eller andet energifelt. Og så vil jeg bare sige, det er vand ved siden af det, jeg oplevede.
Jeg gentager, det er vand ved siden af den oplevelse, jeg havde. Nogen i Østen kalder det at blive oplyst, enlightenment. Martinus har beskrevet den utrolig flot.
Martinus beskriver det som sin ildåb. Han skriver det i et afsnit, der hedder Min Missions Fødsel. Hvor han skriver på et herrligt, gammeldags dansk, hvordan han oplevede det hele.
Og jeg har beskrevet min umiddelbart efter, jeg havde oplevelsen. Så selvom oplevelserne minder meget om hinanden, så er de ret forskellige. Fordi jeg skriver i et eller andet sprog end Martinus.
Det der skete dengang, det var blandt andet, hvilket jeg ikke har fortalt før. Men det var, at da jeg var oppe hos Gud, kalder jeg det. Jeg kaldte det også senere kærlighedens store, lysende, guddommelige livmord.
Det var svært at finde ord. Så jeg prøvede at finde nogle ord umiddelbart efter, jeg havde skrevet det. Jeg var i gang med at skrive min afhandling til universitetet, og jeg tegnede også noget.
Jeg spurgte simpelthen om, om jeg kunne få lov at blive. Jeg ville meget hellere være der, end at komme ned her på jorden. Men der fik jeg altså klar besked fra, skal vi sige, den kære Gud.
Jeg skulle ned og fortælle det videre, hvad jeg havde oplevet. Og jeg skulle også ned at videregive den eneste sande erkendelse teori. Eller spørgsmålet på svaret, hvem er jeg? Som jeg så sagde, okay, så gør jeg det.
Og her er jeg, og har ventet i ca. 5-46 år på at få go fra mine guddommelige vejledere. Nu er tiden altså inde til, at jeg skulle begynde at lave hjemmesidedet, fortælle.
Det har været en meget speciel oplevelse, at egentlig få at vide. Jeg fik at vide dengang, hvem jeg også er. Foruden at være Michael, altså at være Kristus.
Nogle vil bruge ordet Messias, teosoprene snakker om med træer. Jeg arbejder så meget, jeg kan på hjemmesiden AK33. Fordi den skal efterlades efter min død til de kommende generationer.
Og specielt de mennesker, som kommer til at leve i vandmandens tidsalder. Som starter i ca. 2160, der er et stykke tid endnu.
Men der er altid en overgang mellem tidsalder. Og vi er i øjeblikket i en overgang mellem fiskens og vandmandens tidsalder. Jeg er øvert astrologisk her i vandmanden i Ascendanten.
Og jeg er tvilling i soltereng. Det er min opgave at udforme informationer og forslag til de mennesker, der kommer til at leve i de næste par tusinde år. Og jeg vil selvfølgelig forsøge at oversætte til så mange sprog som muligt.
Men der lever vi jo heldigvis en tid, hvor vi har AI. Det kan gå ret hurtigt med AI, så det var lidt heldigt. Kom her gør jeg.
Det er min kat, der løber rundt her. Men det er meget forståeligt, at hvis du som dansker har stor skepsis og tvivler på, om jeg nu er Kristus, som jeg siger, at jeg er. Fordi du er så tæt på.
Vi er begge to danskere. Og du er så tæt på. Du har måske endda mødt mig.
Eller du kender mig. Og så melder jeg lige pludselig ud, at jeg er Kristus. Det er jo meget mærkeligt, fordi der er gået 2.000 år.
Der er blevet talt om mit komme i 2.000 år. Så kan man jo selvfølgelig sige på en eller anden måde teoretisk, at en skal det jo være. Så hvorfor ikke mig? Det er jo sådan nærmest, at man siger, at der er jo en, der skal vinde i lotteriet.
Og det sker jo engang om øl, hvor der er en, der vinder 750 millioner i overjackpot. Det var desværre ikke mig. Men tilbage til berøringsangsten.
Jeg lavede en video tidligere på dansk, som jeg kaldte, hvad er du egentlig bange for? Og det vil jeg da godt gentage lidt her og sige. Hvad er du egentlig bange for? Og jeg kan sige en hel masse forskellige ting, som jeg kan opleve, at folk er bange for. Men jeg vil opfordre dig til, at sæt dig ned stille og roligt.
Når det er stille og roligt, der er så stille og roligt, det nu kan blive. Der hvor du lever og bor. Så luk dine øjne.
Tag nogle dybe vejrtrækninger. Kom ned i gear. Og så når du begynder at kunne mærke, at nu er der noget i gear.
Uanset om du har mediteret eller ej. Så spørg dig selv. Hvad er jeg egentlig bange for? Og så tag det skridt for skridt.
Åbn evt. øjnene og have et stykke papir blyant i siden af. Skriv ned, hvad du er bange for.
Jeg er bange for at blive afvist. Jeg er bange for, at de andre kalder mig dum. Jeg er bange for, at de andre ikke kan lide mig.
Jeg er bange for, at de andre synes, jeg er grim. Jeg er bange for, at de andre synes, jeg er dum og grim. Og overvægtig og fed og tyk.
Jeg er bange for os, som er ved at sidde. Så skriv det ned. Kig på det bagefter.
Og så kommer det vigtigste. Acceptér det. Acceptér alt det, du er bange for.
Det er sådan, du har det lige nu. Det er sådan, du er. Sig okay.
Og bagefter vil du sige, at jeg er okay. Der er ikke noget i vejen med mig, at jeg er okay. Men jeg er bange for alle de her ting.
Stå ved det. Jeg har været meget overrasket over, at jeg som en af de få, i hvert fald nu tænker jeg, at danske såkaldte frihedskæmper i diverse Facebook-grupper. Altså, det er meget få mennesker, jeg har set, der taler til kameraer blandt tusinder, som er i de forskellige grupper.
Og jeg gentager, at det var Malou, hun offentliggjorde en eller anden undersøgelse om, at der var rigtig mange Facebook-brugere, som var bange for at udtrykke sig kritisk, fordi de var bange for, at deres arbejdsgiver, familie, venner og sådan noget så med. Så vi er altså tilbage til, at de fleste mennesker er bange for at være sig selv. Og så spørger jeg igen.
Jamen, når du ligger og siger 15 minutter før din død, hvordan vil du så have det? Hvordan vil du have det måske, når børn og børnebørnene siger om nogle år, hvorfor kæmpede du ikke for mig? Hvorfor kæmpede du ikke mod systemet? Hvorfor kæmpede du ikke mod coronavaccinerne og den digitale valuta og alle de der restriktioner, som myndighederne og magthævende, de har indført i vores samfund? Hvorfor gjorde du ikke noget? Hvorfor lød du bare stå til? Hvordan vil du have det med det, når du skal se dig selv i øjnene, i de sidste minutter af dit liv? Du behøver ikke svare mig, men det er vigtigt, at du svarer dig selv. Vær ærlig over for dig selv. Men hvis du ikke konfronterer din angst, så bliver du konfronteret næste liv, og næste liv, og næste liv, indtil du gør noget ved det, og får den bearbejdet.
Og når du bearbejder din angst, så bliver du ærlig og autentisk over for dig selv, og det er det vigtigste. Skide hvad andre egentlig synes om dig. Jeg er selvfølgelig ikke helt ligeglad, hvad andre synes om mig, men dybest set er jeg, fordi jeg ved, hvem jeg er som åndeligt væsen.
Lille spejl på væggen der. Hvem er du? Der er mange mennesker, som ikke rigtig kan lide at komme i berøring med mig, altså at komme i kontakt med mig, fordi jeg siger en helvedes masse sandheder. Altså jeg kalder en spade en spade, og det der er mange mennesker, det kan de jo ikke lide at høre.
Så jeg har lagt mærke til, at der er en del mennesker rundt omkring mig. De undgår mig simpelthen. Ikke alle, men en del gør.
Fordi når de er sammen med mig, så bliver de ofte konfronterede med et eller andet. En mening, en holdning, et eller andet. Fordi jeg gider ikke at snakke om ligegyldigheder.
Jeg har jo også droppet min familie, jeg gider ikke snakke om ligegyldigheder med at spille min tid med det. Jeg vil helst være sammen med nogle spændende, interessante mennesker, der har noget at sige, der laver noget godt, der laver et eller andet spændende og interessant. Nu er det vist tid til at sætte en stopper på den her video.
Tak fordi du kiggede med, og lyttede med så længe. Håber du fik noget ud af det. Michael Martin midten af juni 2026.
I dejlig vej i mit sommerhus.