skrevet af Niels Engelsted 24. april 2025 - link virker kun, hvis du er indlemmet på Fake Book
I går anbefalede jeg en australsk podcaster, Matthew Williams (aka Willy OUM), der på YouTube dagligt analyserer krigen i Ukraine. Specielt nævnte jeg hans tanker om strategisk sympati, som jeg ikke har kunnet lade være at tænke videre over.
Med strategisk sympati mener Willy, at det er strategisk vigtigt for en krigsførende part at forsøge at sætte sig i modpartens sted, i det her tilfælde Ruslands. Prøver man nemlig ikke at stille sig i fjendens sko, forestille sig hvordan han ser, tænker og føler om verden, vil man ikke være i stand til korrekt at vurdere, hvordan han vil reagere, og man kan derfor begå strategiske fejltagelser, der kan koste sejren eller ligefrem påføre en selv et ubehageligt nederlag.
Willy mener, at det er præcis det, som ikke kun Ukrainestyret, men også Kievs vestlige allierede og mentorer har forsømt at gøre, at stille sig i russernes sko. Man har derfor haft helt urealistiske forventninger til, hvordan russerne ville reagere, hvis man satte fuld hammer på våbenhjælp og sanktioner, og står nu af samme grund og må se et kommende nederlag i øjnene.
En semantisk pedant vil her selvfølgelig straks sige, at Willy anvender et forkert ord. Hvad han taler om og kalder sympati, bør i virkeligheden kaldes empati, og det er ikke det samme, og det er jo rigtigt nok. Empati betyder at føle med, eller føle det samme som, mens sympati betyder at have medfølelse med.
Ja, det er ikke så nemt.
Det er heller ikke så nemt i virkeligheden, hvor kun licenserede psykopater formår at have empati uden sympati, for hos normale mennesker slæber empati som regel altid et mål af sympati med sig. Sådan har naturen skabt os som social art.
Når Willy laver sin semantiske fejl, så skyldes det da også formentlig, at hans strategiske forsøg på som militæranalytiker at stille sig i russernes sko, har slæbt med sig en forståelse for deres position, som, selv om han erklæret er på Ukraines side, umiskendeligt kommer til at ligne sympati, og derfor fra hans ukrainsksindede følgere selvfølgelig har medført rasende anklager om fraternisering med fjenden. Hold op med at forstå fjenden,
Willy, din forbandede forræder.
Reaktionen er på en måde fuldt forståelig.
De, der engang har været på tillidsmandskursus, hvor man blev sat til at lave rollespil, hvor man skulle spille arbejdsgiverens rolle og sætte sig i hans sted, så man forstod hans situation bedre, vil vide hvilken kraft empati har, og hvordan det uvægerligt fører til forståelse og en vis sympati.
Meningen var naturligvis god nok, nemlig at sikre et frugtbart klassesamarbejde i overensstemmelse med den danske model. Men fordi parterne i udgangspunktet var så ulige stillet, blev den afvæbnende kraft i forståelse og sympati selvfølgelig problematisk for arbejdstagersiden, når den forsøgte at sætte sine krav igennem. Fuldt forståeligt derfor, når tillidsfolk fra deres medlemmer kunne blive mødt med et vredt, Hold op med at forstå arbejdsgiveren, husk nu hvilken side du er på!
Vi ser nu, hvorfor Willys anbefaling af strategisk sympati har en bagside. Begynder man med strategisk sympati, kan det have en afvæbnende kraft, der kan afvæbne ens egen krigsindsats. Selve fjendeforholdet, der er så vigtigt i krig, kan begynde at blive undermineret og måske til sidst ligefrem skride helt.
Ønsker man derfor, af den ene eller anden grund, at opretholde et fjendeforhold, så er den første og vigtigste regel: Forstå IKKE din fjende!
Luk ørerne for alt, hvad han måtte sige. Undgå for enhver pris at mødes med ham. Undgå at se på ham og undgå at tale om ham, undtagen selvfølgelig i tegneserieagtige karikaturer, som dæmoniserer ham, lyver om ham, og fratager ham hans menneskelighed. Udeluk ham fra enhver kontakt, og angrib alle på din side, der måtte forsøge kontakt. Fordøm dem, der prøver at forstå, som forbandede Putin-forståere. Løb INGEN risiko for et menneskeligt møde, der kan føre til empati og underminere krigsindsatsen.
Og tro for alt i verden på retfærdigheden af din sag og på berettigelsen af din egen strudseagtige udelukkelsesstrategi, så din egen naturlige menneskelighed og dine egne naturlige instinkter for empati ikke begynder at underminere dig indefra og forvandler dig til en foragtelig appeaser og landsforræder.
Kort sagt, forstå IKKE fjenden! Og denne regel gælder ikke kun for statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren. Den gælder for alle medlemmerne af landets parlament. Den gælder for hele statsadministrationen. Den gælder for Forsvaret, hvor der kan opstå et særligt problem, fordi nogle i staben af faglige grunde er nødt til at prøve at forstå fjenden, hvilket forklarer, at der på YouTube er så mange tidligere amerikanske officerer, der faktisk forstår den ukrainske konflikt korrekt. Den gælder for medierne og fjernsynsstationerne. Den gælder for kulturinstitutionerne, inklusive fodboldklubberne, og Det kongelige Teater. Den gælder universiteter, gymnasier og folkeskoler. Ja, den gælder for alle borgere og deres naboer.
Så parolen lyder: Vær på vagt! Sniger forståelsen sig først ind, kan den sprede sig som en pest og underminere hele krigsindsatsen, og det skulle man jo nødigt risikere. For som vores statsminister er blevet internationalt berømt for at sige: ”Krig er bedre end fred.”
FORSTÅ IKKE DIN FJENDE! - Niels Engelstedt
Re: FORSTÅ IKKE DIN FJENDE! - Marie Krarup
Marie Krarup
Strategisk empati er altafgørende. “Kend din fjende”. Det var baggrunden for den uddannelse i russisk sprog, militær sprog og militær taktik jeg fik under den kolde krig. Vi er mange der har den baggrund. På samme måde på universitetet, hvor jeg gik efterfølgende sammen med mange af dagens kommentatorer. Man forsøgte et vise empati og forstå. Og det er ikke så svært. Det er også derfor, jeg med sikkerhed ved, at de “Ruslandseksperter” vi ser i TV (dvs. dem der sidder på de fede stillinger) LYVER. De taler imod bedre vidende. De fortrænger indlysende sandheder for at beholde deres job, prestige og plads på de bonede gulve. De tænker næppe på, at deres løgne i værste fald kan føre os ind i en krig.
Strategisk empati er altafgørende. “Kend din fjende”. Det var baggrunden for den uddannelse i russisk sprog, militær sprog og militær taktik jeg fik under den kolde krig. Vi er mange der har den baggrund. På samme måde på universitetet, hvor jeg gik efterfølgende sammen med mange af dagens kommentatorer. Man forsøgte et vise empati og forstå. Og det er ikke så svært. Det er også derfor, jeg med sikkerhed ved, at de “Ruslandseksperter” vi ser i TV (dvs. dem der sidder på de fede stillinger) LYVER. De taler imod bedre vidende. De fortrænger indlysende sandheder for at beholde deres job, prestige og plads på de bonede gulve. De tænker næppe på, at deres løgne i værste fald kan føre os ind i en krig.